DAIS, med det borgerlige navn Mikkel Møller, er kunstner og graffitimaler – men egentlig vil han helst ikke puttes i en bestemt kasse. Med udspring i graffiti laver han store malerier, fotokunst og GIF-animationer blandt meget andet, og i år har han malet tribunevæggen foran den famøse Orange Scene på Roskilde Festival. Der har han skabt sin personlige hyldest til festivalen, som for hans vedkommende startede med en Rockers By Choice koncert i 1989.
The Meat møder DAIS en brandvarm eftermiddag under opvarmningsdagene til Roskilde Festival. Oppe bagerst på pladsen foran Orange Scene er han og et helt hold af graffitimalere og hjælpere i fuld gang med at male den 100 meter lange væg bag tribunen, hvorfra de mere magelige roskildegængere overværer årets hovednavne. Væggen skal stå klar inden torsdag, hvor portene til festivalpladsen åbner, og musikdagene skydes i gang. Prominente gadekunstnere som Ben Eine, Steve Powers og danske HuskMitNavn har tidligere stået bag udsmykningen af tribunevæggen, og DAIS har været med som hjælper på flere af disse kunstneres projekter. Men i år har han selv fået chancen, og han håber at kunne vise de mange festivalgængere et kunstværk, der er meget mere end bare et overdimensioneret graffitimaleri.
Hvad er historien bag dit navn – DAIS?
Jeg har en baggrund i graffitimiljøet, og er der vælger man et alias – det ville også være lidt sært hvis jeg skrev ”Mikkel” på væggene. Derudover er d, a, i og s de fire midterste bogstaver i “dadaisme”, og min indgangsvinkel minder meget om dadaisternes tilgang til kunstverdenen. Meget kort fortalt var dadaisterne kunstnere, som for snart 100 år siden lavede en række værker, der udfordrede den etablerede kunstverden, med værker som mange opfattede som provokerende, fordi de ikke på daværende tidspunkt var ”rigtig kunst”. På en eller anden måde prøver jeg også at skubbe lidt til grænserne, og jeg udfordrer f.eks. mig selv ved at blande en masse forskellige medier og materialer. Jeg bryder mig ikke om at blive puttet i en kasse – jeg vil hellere være mellem kasserne. Jeg synes i virkeligheden, at det er lidt begrænsende for kreative, at alting skal sættes i kasser. Men på den anden side er det også praktisk nok, da det gør det nemmere at have en dialog om tingene.
Hvornår begyndte du at male graffiti?
Jeg begyndte næsten samme år, som jeg var på Roskilde Festival første gang. Jeg startede i ’88, og jeg var herude første gang i ’89 – jeg skulle ud og se Rockers By Choice nede på grøn scene (den nuværende Arena scene, red.).
Hvor finder du inspiration til dine værker?
Jeg tror egentlig bare, at jeg prøver at kigge på verden og se muligheder i den. Jeg lader mig inspirere af mine omgivelser. Så når jeg ser noget i min hverdag, som f.eks. et vejarbejde, som mange måske finder forstyrrende og irriterende, så prøver jeg i stedet at se mulighederne: Hvordan kan jeg bruge det kreativt? Som da jeg lavede værker af de lange rød- og hvidstribede træpæle, man bruger til afspærring. Jeg ændrede lidt på det, så formen på afspærringen dannede navnet ”Dais”.
Er der nogle bestemte temaer og budskaber, der går igen i dine værker – udover dit navn?
Jeg tror, at det eneste, der går igen er, at det ikke er det samme – jeg vil næsten sige, at det er et problem, hvis der er noget, der går igen for mange gange. Men nogle gange dykker jeg selvfølgelig ned i noget og udforsker det over længere tid; f.eks. en bestemt teknik eller bestemte former. Men jeg går kold i det, hvis der ikke sker noget nyt.
Hvordan er din arbejdsproces? Ved du, præcis hvad du vil male, når du starter, eller finder du på ting undervejs?
Det varierer meget. Til det her meget komplekse maleri på tribunevæggen udarbejdede jeg en meget præcis skitse, fordi det ene bogstav skal blive til det andet, som så skal have en farve, der passer til det tredje osv. Så projektets omfang og format gør, at en detaljeret skitse er nødvendig.
Hvad er dit forhold til Roskilde Festival?
Jeg synes, at det er helt fantastisk, at alle her er så glade og passer så godt på hinanden, til trods for at det altså er 100.000 mennesker, der bor sammen på en mark. Og de har både søvnunderskud og tømmermænd. Der er kø, og kø, og kø. Kø til maden, kø til toiletterne – men alligevel er alle bare i godt humør. Det synes jeg er unikt, og for mig er det ikke én uge, på Roskilde Festival – det er 51 uger om året, hvor man ikke er på Roskilde Festival.
I år har du fået lov til at male den 100 meter lange tribunevæg ved Orange Scene – hvordan griber man et projekt af den størrelse an?
Væggen er kun lidt over to meter høj, så det lange format medfører nogle helt naturlige begrænsninger. Men fordi væggen er så lang og smal, er det oplagt at anvende tekst, og der har været lavet tekster på denne væg i ret mange år, så det har jeg også valgt at arbejde med – mere specifikt med ”Letter Transformation”, som jeg kalder det. Det går ud på, at bogstaver transformeres til andre bogstaver over nogle trin og pludselig danner et helt andet ord, end det, der stod til at starte med. Det er en teknik, jeg godt kan lide at lege med, men den fylder rigtig meget i længden og er derfor ikke egnet så mange steder – men her passer det perfekt ind.
Hvad er temaet i det værk, du maler her på festivalen?
Værket udgøres af 10 trin, og hele teksten kommer til at lyde ”Roskilde Brings Out The Best In All Of Us”. Det er en hyldest til Roskilde Festival og stemningen herude. I går fik jeg et kæmpe kram af en af dem, der bygger rampen her efter at have snakket med ham i ét minut om, hvad jeg gik og lavede her på tribunevæggen, og jeg synes, at det er den stemning, der er så fantastisk. Hvor tit møder man en fuldstændig fremmed på gaden ude i ”den virkelige verden”, snakker et minut og krammer hinanden? Jeg fik en følelse af, at det, der skete der, var præcis det, jeg prøver at beskrive med maleriet. Derudover har jeg prøvet at tilføre det en ekstra dimension ved at involvere både skærmene på Orange Scene og en QR kode, man kan scanne, og som danner en GIF-animation af maleriet, man kan se. På den måde kan man på én og samme tid have maleriet foran sig fysisk og se det folde sig ud på sin skærm. Og hvis man ikke lige er i nærheden af en QR-kode, kan man finde GIF’en på roskilde.dais.dk.
Hvad er dit næste projekt efter Roskilde Festival?
Noget, der ikke tager så lang tid at lave, og som ikke involverer farven orange, haha.
